Themis Fiskeri
Fiskeri for fremtiden
Themis Fiskeri A/S er et pelagisk rederi med hjemhavn i Skagen.
Gennem generationer har vi levet af fiskeri, og det står derfor vores hjerter meget nært, at de næste mange generationer også skal have denne mulighed. Derfor står udvikling og bæredygtighed meget højt på vores dagsorden.
Bæredygtigt fiskeri
Themis Fiskeri er et familiedrevet pelagisk rederi, som havde sin oprindelse for over 400 år siden i Sverige, men har gennem generationer også slået rødder i Danmark.
Familierne er bosat på den lille ø, Rörö, som ligger i den svenske skærgård. Vores skib S144 Themis har hjemhavn i Skagen, ligesom vores kontor også ligger fint ved kajen på havnen i Skagen.
For at sikre fiskeriet til fremtidige generationer, vil vi gøre vores bedste, for at arbejde så skånsomt og langsigtet som muligt. Gennem et omfattende projekt er vi i gang med at
arbejde konkret og målrettet, med udgangspunkt i 5 af FN’s 17 verdensmål. Vi tror på, at vi gennem handling skaber forvandling, og vi tror på fremtiden.
- Udforsk Themis Fiskeris digital brochure!
FN’s verdensmål
Themis har i generationer fisket til både konsum og forarbejdning. Dette er altid baseret på en bæredygtig tilgang til fiskebestandene, et sundt og rent havmiljø og gode sociale forhold, samt høj sikkerhed til søs.
Vi ønsker at drive vores virksomhed på en måde, som maksimerer vores positive indvirkning på samfundet og miljøet. Derfor arbejder vi målrettet med FN’s verdensmål, og tror på, at handling i dag har betydning for næste generation i morgen.
- Tryk her for at læse mere