Byggeprocessen
Byggeprocessen af S 144 THEMIS
Byggeprocessen af S 144 THEMIS
Siden etableringen af selskabet Themis Fiskeri A/S har vi, ved hjælp af opkøb af fiskerettigheder og tonnage hos andre rederier i Danmark, skabt grundlag for finansiering af et nybygget fartøj. Vi mødtes med værftet i efteråret 2015 for at drøfte mulighederne for en nybygning. Fordelen ved at bygge og designe i samarbejde med Karstensens Skibsværft A/S, har dels været værftets indgående kendskab til rederiet og dels værftets erfaring som nybygningsværft af pelagiske fiskefartøjer.
Den indledende dialog mellem rederi og værft handlede om at få designet et skib, som udover at passe til rederiets fiskeri også fokuserede på at minimere energiforbrug, skabe gode forhold for håndtering og opbevaring af fangsten, samt at optimere sikkerhed og arbejdsmiljø ombord. Designprocessen tog omkring 8 måneder, hvor værftet, i tæt dialog med os, skabte skibets udformning og valgte underleverandører og hovedkomponenter.
Byggeriet af THEMIS’ skrog gik i gang på skrogværftet Nauta i Polen i oktober 2016, og blev fulgt tæt, både fra os og værftet i Skagen. THEMIS blev søsat d. 28.07.17 i Polen. I september bugseredes skroget til Skagen.
I Skagen foregik selve udrustningsarbejdet med rørarbejde, isolering, aptering, elektronikarbejde, maskineri, spil og kraner. De første 4 måneder gik med opbygning og de sidste 2 måneder med opstart, afprøvning og slutmaling. THEMIS var på førsteprøvesejlads d. 10.01.2018
I februar 2018 kunne vi endelig døbe skibet og tage det i brug. Det er et fantastisk fartøj.
FAKTA om byggeprocessen
- Der bygges 5-6 nybygninger på Karstensens Skibsværft A/S og tages imod 150-180 skibe til reparationer og ombygninger om året.
- Der arbejder 425 medarbejdere på Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, heraf er 44 lærlinge.
- Skrogbyggeriet svarer til 95 årsværk eller 140.000 timers arbejde.
- Den totale byggeproces svarer til 175 årsværk eller 228.000 timers arbejde.
- Hovedmotoren, MaK 6M32C, vejer 39 tons.
- Hjælpemotorerne kan producere 2×600 kW strøm svarende til ca. 29.000 kWh pr. døgn.
- Der er trukket knap 70.300 m. kabler på THEMIS.
- Der er brugt ca. 15.000 liter maling på THEMIS svarende til 3.000 styk husmalingsspande.
- Der er opsat 850 lamper på skibet – kun 3 er ikke med LED.
- Elektrikerne har brugt 110.000 strips ombord.
- THEMIS ville kunne levere strøm til 3.500 huse.
- De elektriske spil producerer energi, når redskaber fires ud, svarende til 300 kW.
- RSW tankene, som fangsten opbevares i, kan rumme 1.445.000 liter vand.
- THEMIS kan sejle til ækvator fra Skagen og retur på en tankfuld brændstof med en fart på 12 knob.
FAKTA om byggeprocessen
- - Der bygges 5-6 nybygninger på Karstensens Skibsværft A/S og tages imod 150-180 skibe til reparationer og ombygninger om året.
- - Der arbejder 425 medarbejdere på Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, heraf er 44 lærlinge.
- - Skrogbyggeriet svarer til 95 årsværk eller 140.000 timers arbejde.
- - Den totale byggeproces svarer til 175 årsværk eller 228.000 timers arbejde.
- - Hovedmotoren, MaK 6M32C, vejer 39 tons.
- - Hjælpemotorerne kan producere 2×600 kW strøm svarende til ca. 29.000 kWh pr. døgn.
- Der er trukket knap 70.300 m. kabler på THEMIS.
- - Der er brugt ca. 15.000 liter maling på THEMIS svarende til 3.000 styk husmalingsspande.
- - Der er opsat 850 lamper på skibet – kun 3 er ikke med LED.
- - Elektrikerne har brugt 110.000 strips ombord.
- - THEMIS ville kunne levere strøm til 3.500 huse.
- - De elektriske spil producerer energi, når redskaber fires ud, svarende til 300 kW.
- - RSW tankene, som fangsten opbevares i, kan rumme 1.445.000 liter vand.
- - THEMIS kan sejle til ækvator fra Skagen og retur på en tankfuld brændstof med en fart på 12 knob.